Som tropspejder havde jeg en drøm, og satte mig et mål: jeg ville på Gilwell-kursus og blive en del af den internationale Gilwell-patrulje.
Efter at have været leder i en del år, og deltaget på diverse kurser for både mini-, junior- og tropsgrenen, kunne jeg i efterårsferien 1992 deltage på det, der dengang hed ”Ledelseskursus”, og som var sidste skridt før det nærmest mytiske ”Gilwell-kursus”. Drømmen kunne snart blive opfyldt.
Men så skulle jeg læse et par år i Århus, vi fik købt hus, der skulle renoveres, blev bidt af hundesport med vores schæferhunde, blev forældre og meget mere, og pludselig var der gået mange år, uden at jeg havde været på Gilwell-kursus, selv om jeg også havde været leder ad flere omgange gennem årene.
Efter nogle år som gruppeleder blussede drømmen op igen, og jeg begyndte at være opmærksom på, de kurser der blev udbudt, for jeg havde et helt bestemt ønske: mit Gilwell-kursus skulle være på fynske Hylkedam, som jeg har besøgt ufatteligt mange gange i min spejdertid.
Den 8. januar i år tilmeldte jeg mig Gilwell 2024, som netop skulle afholdes på Hylkedam. Et stort skridt tættere på at opfylde min drøm!
Februar måned blev brugt på at arbejde med en foropgave, der skulle sendes til kursusteamet. Jeg skulle udarbejde min spejdertidslinje, samt forholde mig til og besvare en række spørgsmål.
Derefter fulgte et telefonmøde med kursusteamet, hvor flere spørgsmål skulle vurderes og besvares.
Flere opgaver fulgte, inden vi endelig nåede frem til kursusugen på Hylkedam.
Lørdag den 23. april trillede jeg ind ad hulvejen til Hylkedam, til en hel uge med Gilwell-kursus. Vi skulle møde ind på ”Prærien” i et bestemt tidsvindue. Her fik vi udleveret vores hvide ”aspirant-tørklæde” og en lille sort notesbog til noter og refleksioner. Herfra gik en rute gennem ”Gilwell-land”, som vi skulle følge enkeltvis i stilhed. På ruten gennem skoven var der ophængt en masse anonyme udsagn fra vores telefonmøder og foropgaver. Der var mange gode udsagn undervejs, og genkendte også flere af mine egne. Turen første os til Hylkedam-hytten, og efterhånden som vi nåede frem, var vi alle i en særlig stemning, godt hjulpet på vej af de mange udsagn på ruten, men også fordi vi alle vidste, at vi nu skulle i gang med en helt særlig uge.
Der var selvfølgelig et kursusteam, der havde en gameplan for en række punkter vi SKULLE omkring i løbet af kursusugen, men det er også et kursus, hvor vi som kursister har stor indflydelse på, hvilken retninger kurset tager. Vi arbejdede med mange forskellige emner, og på mange forskellige måder. Helt centralt var selve spejderidéen, ikke mindst patruljen og arbejdet i patruljen.
Kurset er et lejrkursus, så da vi selv havde inddelt os i patruljer, skulle der slås lejr, og som Gilwell-kursister, kunne vi gøre dette på Gilwell-sletten foran hytten. En speciel følelse at vide, at man nu var en af de relativt få, der fik lov at slå lejr der. Teltet op, etablere bålplads og spise-/køkkenbord. Det var hvad vi fire i Spovepatruljen havde brug for.
Morgenmad var fælles i hytten, frokost spiste vi i patruljerne, enten ude eller i vores patruljelokale. Aftensmaden tilberedte vi patruljevis på bålet.
Korpset har fokus på bæredygtighed, derfor var det besluttet, at aftensmaden var kødløs hele ugen. En i min patrulje levede kødløst til daglig, så hun var vant til at få smag og konsistens helt i top med de uvante råvarer, så jeg vil sige, at jeg på intet tidspunkt savnede kød i min aftensmad. Vi valgte i vores patrulje, at frokosten så også var kødløs.
Hver eftermiddag var der en times ”alenetid”, hvor vi ikke måtte tale med de andre. Her kunne man reflektere over kurset, eller måske bare hvile hovedet og slappe af. Jeg valgte at gå nogle gode lange ture i området, nød naturen, og nød, at jeg nu var godt i gang med mit Gilwell, min spejderdrøm.
Hver aften bød også på ”Patruljens Time”, som nogle gange blev meget intense.
Kurset er som nævnt et lejrkursus, og bød derfor også på en hejk over to dage. Den første dag var ”Alenehejk”, hvor vi skulle gå alene ud til det overnatningssted, som patruljen havde fået tildelt. Man valgte selv sin rute, så bestemte til en hvis grad, hvor langt man ville gå, og hvor skøn ruten skulle være. Vi skulle forlade Hylkedam kl. 6 om morgenen, og eneste krav var at vi skulle være fremme kl. 15, hvor vi skulle have ”Patruljens Time” med to fra teamet. Desuden fik vi til opgave at evaluere de andre patruljemedlemmer med en model, der kaldes ”Bedstemors Lov”.
Det var fedt med et shelterdøgn med patruljen, og det blev sent inden vi gik til ro.
Hejkdag to var det tidligt op og afsted. Vi skulle gå sammen i patruljen retur til Hylkedam, hvor der var brunch kl. 10.
Efter hejken ændrede kurset karakter, og vi fik endnu mere ansvar indhold og afvikling af emnerne.
Efter en uges intenst kursus i vores Gilwellpatruljer, skulle vi nu danne nogle arbejdsgrupper, Gilwell-learning-teams (GLT), som vi skulle spare med i tiden frem til den afsluttende kursusweekend i oktober. Vi skal mødes fysisk fire gange med vores GLT, og i skrivende stund mangler jeg et enkelt møde. I vores GLT sparer vi med hinanden om de opgaver vi har givet os selv, som det vi vil arbejde med frem til oktober. Jeg kom i GLT med spejdere fra henholdvis Horsens, Randers og Kongens Thisted (nær Hobro).
I perioden fra påske til oktober er jeg således Gilwell-aspirant og med det hvide tørkæde, som alle andre Gilwell-aspiranter før mig har haft det. På efterårskurset får jeg det endelige Gilwelltørklæde, med de første ”Gilwell-perler”, akkurat som alle andre Gilwellspejdere.
Det er svært at beskrive, hvad kurset indeholder, og hvad det gør ved en, men det er et intenst forløb, også i GLT-perioden. Det er meget spændende og inspirerende, både mentalt og vidensmæssigt. Jeg har sagt, at Gilwell skal opleves, men jeg vil tilføje, at Gilwell skal mærkes, det skal føles.
I lederbladet ”Wide #46”, der udkommer den 13/10, har jeg bidraget til en artikel om Gilwell-2024. Når bladet udkommer, kan det også findes på dds.dk under ”Magasiner”.
Gilwellkursus var min spejderdrøm, men jeg tog også på kurset for at søge nogle svar omkring min fortsatte spejdertid, hvad ville jeg med den, hvor skulle den føre mig hen.
Endelig håbede jeg på at blive inspireret i mit arbejde som gruppeleder i 1. Otterup, og det må jeg sige, at jeg i den grad blev.
I forbindelse med kurset, har jeg valgt at arbejde med spejderidéen, som den udfolder sig i 1. Otterup. I den første fase, som vi ledergruppen har taget hul på, skal vi arbejde med at afdække, hvordan de aktiviteter der allerede er planlagt, spiller sammen med spejderidéen. Jeg er meget bevidst om at undgå, at mine medledere får ”Gilwell-kvalme”, så vi tager det i små bider, og så må vi se, hvor det bærer os hen. Det er en proces, der kommer til at tage tid.
Spejderhilsen Lau